Hvad er der med video?

Produktion af video er under hastig forandring.

Det mærker jeg både selv, når jeg producerer og underviser i videoproduktion – og når jeg snakker med kommunikatører, der er i tvivl, hvordan de gør det bedst. 

For undersøgelser og et væld af cases vider, at video giver effektiv gennemslagskraft på sociale medier. Det giver liv til dine budskaber og vigtig information. 

Men skal det virkelig være så forvirrende at gribe det an? For der er så meget udstyr, så mange programmer og tilgange til videoproduktion.

Behøver jeg virkelig den dyre mikrofon for at kunne lave enkle interview-videoer? Og skal jeg absolut have en lampe?

Og hvordan er det lige med apps? Hvilke er sikre og gode at bruge? Behøver jeg flere app, hvis jeg ønsker tekster på min video?

Over en periode på cirka tre måneder har jeg sat mig for at kortlægge danske kommunikatørers vaner og behov, når der skal produceres video. Det gør jeg med en spørgeskemaundersøgelse og en række interviews.

Undervejs inddrager jeg alle interesserede i processen igennem nyhedsbrevet “Hvad er der med video?”. Og når jeg er færdig, deler jeg indsigterne i en rapport, som gøres tilgængelig for alle interesserede. 

Det er den svenske videoredigeringsapp Clipsk, der har leveret arbejdstiden til den danske kortlægning. Clipsk er blevet en populær og vellidt app blandt svenske kommunikatører netop ved at skabe en app baseret på de behov, kommunikationsfolk har og fokusere på at udvikle en sikker app, der har fokus på EU-krav om tilgængelighed og GDPR-compliance. Nu ønsker de at gøre det samme i Danmark.